Så skal I bare holde jer raske!

Min lille skæve baby!

Det er 5 måneder siden, min lille Dagmar kom til verden. Lille er måske så meget sagt – hun vejede 4600g og var 54cm lang ved fødslen.  Hun kom til verden på terminsdagen, og jordemoderen havde skudt hende til at være ca. et halvt kilo mindre. Jeg ved ikke, om jeg havde fået lov til at føde vaginalt, hvis de havde skudt hende så stor, som hun var (jeg har et akut kejsersnit bag mig). Men ud kom hun 🙂 Lille og sød – ikke så køn. Hun var fuldstændig trykket sammen i ansigtet, og vi jokede lidt med det – kaldte hende bulldog og snakkede om hendes boksernæse;-) i kærlighed naturligvis!

Vi var enige om, at hun ikke var så køn – men til gengæld utrolig sød:-) Det tog mig faktisk flere dage at finde et navn til hende, (vi var ellers ret sikre inden) men fordi hun var så ”grim”, så kunne jeg ikke helt forlige mig med, at hun skulle have det smukke navn;-) Det er jo ikke fordi, jeg ikke syntes, hun var fantastisk – det var hun:-) Men hun var bare så trykket, at vi først så det højre øje på anden dagen, så skide køn var hun altså ikke. Men en total nem og dejlig lille en:-)

Jordemoderen sagde, at der nok ville gå nogle dage, før hun havde rettet sig helt ud. Senere sagde sundhedsplejersken nogle uger. Og hun begyndte at komme til ekstra tjek, fordi Dagmar havde så små fontaneller ( de bløde punkter i hovedet). Fontanellerne var nærmest vokset sammen, og hun blev ved med at være meget skæv. Det rettede sig meget langsomt. Ved syv uger bad sundhedsplejersken mig om at tage til kiropraktor med hende, da hun syntes, Dagmar var låst i den ene side.  Hun havde en meget markant yndlingsside, på trods af at vi kæmpede med at få hende til at dreje hovedet. Kiropraktorbesøgene hjalp meget, men hun bad os alligevel om at få en henvisning til børneortopæd.

29. oktober, på hendes 3-måneders dag, var vi til tjek på neurokirurgisk ambulatorium, og lægen der var ikke i tvivl om, at hun led af kraniosynostose.

19. december var vi så til forundersøgelse og fik bl.a. en tid til operationen. Jeg er mega glad for, det er blevet opdaget så tidligt, at der er ”nemt” at gøre noget ved og at lægen er specialist på området! Men det kan stadig overvælde mig, alt det hun skal igennem. Det var ikke lige det, jeg håbede på, da vi tog hjem fra sygehuset med vores lille skæve pige!

Jeg ved, hun er i gode hænder. Men hvordan jeg skal forlade rummet d.14. januar, når hun er bedøvet og skal til at opereres, det ved jeg simpelthen ikke!  Der er 10 dage til i dag, og jeg spekulerer rigtig meget på det. Jeg vil gerne spole tiden frem. Jeg vil gerne have det overstået – NU! Jeg ved godt, det er nødvendigt – at hun skal opereres. Men lige nu kan jeg slet ikke overskue det – hun er jo min lille, skæve pige. Det er sådan, jeg kender hende og elsker hende. Og jeg er fuldstændig ligeglad! Hun er jo så glad og dejlig, så jeg kan ikke bære, at hun ikke bare kan få lov til at fortsætte sådan. ØV! Der er vist ikke meget andet at sige!

Min skønne Dagmar:-)

Min skønne Dagmar:-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Så skal I bare holde jer raske!