Paragraffer, barselslov, servicelov og ankestyrelsens principafgørelse 154-11, tabt arbejdsfortjeneste osv.! Jep, jeg bliver så klog! Men først forvirret!

Jeg har brugt hele ugen på at ringe rundt til diverse offentlige instanser for at finde ud af, hvem der skulle have den lægeattest, jeg stod med. Jeg har snakket med rigtig mange forskellige mennesker, som har haft meget forskellige holdninger. Og ærlig talt, så var det ikke lige det, jeg havde brug for at bekymre mig om i denne uge! Det lykkedes dog endelig i dag at få den sendt det rigtige sted hen (håber jeg). Så jeg gerne skulle få forlænget min barsel. Det skal bare lige behandles først!

Samtidig så føler jeg mig også lidt fjollet at ”forlange” mere barsel. Og så igen, hele denne uge har jeg holdt mig hjemme for at undgå smitte, næste uge går med operation, og de to efterfølgende måneder skal vi også tage den med ro – nok især de første uger, hvor Dagmar sikkert har ondt ovenpå operationen! Alt sammen noget de fleste ikke bruger tid på i deres barsel! Så egentlig er det vel ok?! Jeg håber, de godkender det. I første omgang er jeg bare glad for, jeg nu har fået det sendt afsted, så det er ude af mine hænder!

Mit humør har været meget påvirket af, at det hele har været så besværligt – kan man da for h…… ikke bare få lov til at være pårørende til et sygt barn, uden at skulle sætte sig ind i om hendes lidelse betegnes som kronisk syg/langvarig lidelse/medfødt lidelse – eller hvad det nu skal kaldes i forskellige sammenhænge, grr!

Jeg har haft sådan en så-hjælp-mig-dog-og-sig-hvad-jeg-skal-gøre-åh-nej-var-det-snot-og-hoste-nu-er-vi-nok-alle-sammen-ved-at-blive-syge-og-så-kan-Dagmar-ikke-blive-opereret-agtig-blues følelse i dag! Jeg er presset, det er ikke bare lige at have en “syg” datter!

3 dage endnu…