Hvor blev min lille baby af?

Dagmar er seks måneder i dag. Seks måneder – et halvt år! Wow! Tiden er gået hurtigt! Jeg kan ikke rigtig forstå, det allerede er så længe siden, hun kom til verden. Men så igen, så føles det jo også som om, hun har været her altid, og det er også længe siden, jeg lå på sygehuset i hedebølge!

Og når jeg kigger på hende, så er det jo ret tydeligt, at hun ikke er en lille baby mere – hun kan jo alt muligt! Hun kan trille og skubbe sig baglæns (selvom det nok er fremad, hun gerne vil). Og hun er begyndt at spise grød! Og hun har jo også forandret sig helt vildt.

Jeg kan næsten ikke kende hende! Det er der selvfølgelig også en anden grund til! For selvom der nok sker meget på et halvt år for alle babyer, så har Dagmar nok alligevel oplevet mere og forandret sig mere end de fleste pga. operationen!

For et halvt år siden tog vi hjem fra sygehuset glade over, at vi kunne tage hjem med en sund og rask baby. Og vi glædede os til en normal, hyggelig barsel, uden al mulig bøvl. Det kom jo desværre ikke til at holde stik! Sådan nogle børn kan vi åbenbart ikke få;-) Men. På trods af alle de bekymringer, det sidste halve år har bragt, så har det jo også bare været vildt skønt igen at have en lille baby:-) Kæft hvor er de bare skønne (og virkelig hårdt arbejde), og jeg har bare nydt det helt vildt.

I går var det to uger siden, Dagmar blev opereret, og det går hele tiden fremad. Hun bliver kønnere og kønnere;-) Og hun er også ved at komme sig i øvrigt! Hun har det lidt svært med fremmede her efter operationen (om det havde været det samme alligevel, er jo svært at vide). Og så sover hun stadig meget, meget dårligt! Vågner hver halve eller hele time og vil have mad hele natten! At hun lige er begyndt at få grød, gør det nok ikke bedre. Men, på et tidspunkt når grøden begynder at mætte, og hun er blevet tanket helt op på tryghed, så begynder hun forhåbentligt at sove bedre igen! Og så skal vi bare nyde tiden sammen endnu mere:-)

Men det er godt nok ufatteligt dejligt, at det sidste halve års bekymringer nu endelig kan lægges bag os! Og i takt med at Dagmars nye hår vokser ud, så tror jeg, det bliver endnu nemmere at glemme alt bøvlet;-)

Og så får I lige billederne igen – med en opdatering med hendes udseende i går;-)

For to uger siden, en uge siden og i går:-)

Skønne, lille Dagmar. Såret heler så fint og bliver pænere og pænere!

Det er lige før, jeg synes, hun ser en måned ældre ud på hvert billede – men der er kun en uges forskel;-) Men der sker bare så meget for tiden, at jeg synes, hun forandrer udseende næsten hver dag. Og så er hun også virkelig i gang med at udvikle sin personlighed – hun er vist ikke helt så blid og rolig, som jeg først troede;-) Jeg skal love for, hun har temperament og kan skrige igennem for at få opmærksomhed (men det er nok kun godt, når nu der er en storebror at konkurrere med:-)) Det er lidt underligt, at hun forandrer sig så meget – både udseende og personlighed. Men i takt med at hævelsen falder mere og mere, så synes jeg også hun kommer til at ligne min “gamle” Dagmar mere igen. Så må tiden jo vise, hvordan hun ender med at se ud og blive som person – indtil videre har jeg egentlig været godt tilfreds;-)