Intensiv nat!

Det har været en intensiv nat på mange måder! Dagmar har haft ondt, rigtig ondt! Så hun har fået meget morfin. Jeg ved ikke, om det er mere, end man ‘plejer’. Hun har fået morfin mange gange, men små doser.
Heldigvis virker det til, hun har mindre ondt nu. Og hun har også fået sovet meget.
Det har jeg til gengæld ikke! Jeg har haft en stol ved siden af Dagmar. Godt nok kunne den lægges ned, men med alle lyde og lyset, så var det ikke nemt at falde i søvn! Og hver gang jeg havde lagt mig, så kom sygeplejersken og skulle tage en eller anden prøve på Dagmar eller give medicin, og så måtte jeg flytte mig. Der er jo ikke meget plads de her steder!

Det har været hårdt at sidde ved siden af og se Dagmar have så ondt! Og frygteligt at jeg ikke har kunne tage hende i mine arme!
Det tager jo mindst 5 min, fra jeg gerne vil tage hende op, til jeg rent faktisk sidder med hende, fordi der er så mange ledninger. Det er hårdt – for os begge! Jeg føler, hun nogen gange kigger bebrejdende på mig: ‘hvorfor tager du mig ikke op mor?’. Og jeg ville virkelig gerne. For jeg ved, jeg kunne trøste hende på to min, hvis bare jeg kunne holde hende ordentligt og måske gå lidt med hende i mine arme! Men det kan jeg ikke lige nu 🙁
Så jeg har også grædt lidt, over at jeg ikke kunne trøste hende. På et tidspunkt var hun virkelig utrøstelig i næsten en time, og det var mere end mit moderhjerte kunne klare! Nu glæder jeg mig bare til, de snart kan pille ledninger og dræn ud, så jeg rigtig kan holde hende 🙂