Det går fremad:-)

Natten til i dag var rigtig hård, og Dagmar var ikke på toppen. Men i løbet af i dag har hun stille og roligt fået det bedre!
Hun fik fjernet drænene ved middagstid og samtidig røg også de fleste andre ledninger,juhuu:-) Hun har kun en enkelt en tilbage, hvor de kan tage blodprøver og give medicin.
Det har været super skønt endelig at kunne holde hende igen og selv løfte hende op:-) Men det har også været lidt mærkeligt – lidt som jeg havde det, da hun lige var blevet født – usikkert! Hun ser så skrøbelig ud, uden hår og med et stort plaster hen over hovedet, og hun er også mere ‘slasket’. Så jeg føler mig ikke helt så sikker, når jeg bærer på hende!
Jeg er bange for at tabe hende! Det er jo ikke fordi, jeg nogensinde har tabt en baby, men fordi hun er ekstra skrøbelig lige nu, så kommer angsten åbenbart snigende!
Jeg tror nok, jeg hurtigt vænner mig til at løfte på hende igen – og slipper af med usikkerheden. Men der er jo stadig meget, der er anderledes, så der går nok lidt endnu!

Jeg har snakket med Laurits i dag. Jeg savner ham! Det er lidt som at være i en anden verden lige nu! Alt drejer sig om Dagmar, og alt er anderledes end derhjemme. Og jeg er på hele tiden, jeg kan ikke rigtig slappe af, fordi der hele tiden render sygeplejersker rundt, og jeg ikke selv bestemmer rytmen. Så jeg glæder mig til at komme hjem i morgen. Hjem til os selv og hjem til Laurits!
Forhåbentligt kommer vi hjem i morgen formiddag/middag. Så bliver det spændende, hvad Dagmar siger til det og hvordan Laurits reagerer!
Kristoffer har vist han et billede af hende, og det tog han pænt. Hun er heller ikke så hævet endnu, det kommer langsomt her efter drænene er blevet taget ud. Det er spændende at se i morgen, hvor det formentlig toppen!
Under alle omstændigheder bliver det dejligt at komme hjem! Så må vi se, hvilke reaktioner, der kommer.