Lort. Tis. Prut

Det kunne godt være overskriften på en virkelig dårlig ”undersøgelsesdag” på sygehuset. Det er det nu ikke! Det er ord, som starter med l, t og p! Laurits er meget interesseret i bogstaver for tiden, og han spørger tit: ”hvad starter … med”. Vi er som regel hele turen igennem familien (og også hvor mange bogstaver der er i deres navne), til aften var vi igennem alt på bordet, i rummet og altså også de lidt mindre pæne ord;-) Men man kunne næsten ikke tillade sig at sige, at han ikke måtte sige de ord, når nu man også gerne vil bevare hans nysgerrighed;-)

Dagen har heldigvis ikke været en ”lortedag”. Vi var på sygehuset i tre timer, men er kommet hjem for at sove, inden vi skal møde ind i morgen kl.8.30.

I dag skulle vi se den afdeling, hvor vi skal overnatte to af nætterne (børnekirurgisk afsnit), første nat skal vi dog være på intensiv. Vi mødte den kæbekirurg, der også skal være med til operationen. De er åbenbart to operationshold, der opererer samtidig. Han skal ikke operere i kæben. Men som kæbekirurg, er han god til at operere små ting og god til at arbejde med det materiale, som de skal bruge til at sætte ind i panden og mellem kraniepladerne. Så de arbejder sammen under operationen. Så går det også hurtigere, og det er jo meget godt, for hun kommer i forvejen til at miste en masse blod under vejs. Faktisk giver de hende en blodtransfusion allerede inden de opererer, for at være på forkant – ellers kan de ikke følge med.

Vi var også henne og få taget billeder. Klinisk fotografering kaldte de det. Det viste sig at være en fotograf, der tog portrætfotos – ikke helt det vi havde forestillet os! Hun blev fotograferet på alle leder og kanter. Fra siden, oppefra og nedefra – alt. Så kan de sammenligne efter operationen. Om det skal bruges til andet, ved jeg ikke.

Og så fik hun taget blodprøver. Det var de til gengæld virkelig dårlige til. Man skulle ellers tro, de var vant til at finde blodårer i små, tykke babyarme! Men det tog 20 min. at få fyldt de tre små glas, og de var tre kvindfolk om det! Dagmar tog deres moslen rundt rigtig pænt de første 5 min. Men da de først havde prøvet at stikke i den ene arm i lang tid og skulle i gang med den anden, så var hun ikke så tilfreds længere. Så hun skreg rigtig meget derfra! Jeg tror, det var det, som krævede hendes kræfter i dag! For hun har sovet rigtig meget, siden vi kom hjem, til trods for at hun også tog et par lure på sygehuset mellem undersøgelserne. Men det er jo hårdt at skrige så meget!

Jeg er spændt på, hvor meget, hun kommer til at skrige i morgen. Hun skal jo faste i 4 timer – og det bliver sikkert også til lidt mere, inden de kommer i gang. Jeg må forsøge at vække hende i nat lidt i 5, så hun måske kan spise lidt der! Og så håber jeg bare, hun sover længe, og ikke som hun plejer for tiden – står op ved 6-7 tiden. Så er der altså lang tid til kl.9 for en lille baby! Men det er jo umuligt at planlægge. Man kan jo ikke forklare hende det! Der er bare at håbe og krydse fingre. Noget jeg i øvrigt kommer til at gøre hele dagen i morgen! Ledige fingre og hænder må gerne krydses på vores vegne i morgen – tak;-)